Kendetegn:
Krebsen er et desideret ferksvandsdyr. Den har 5 par ganglemmer, hvoraf det forreste par er udviklet med stærke klosakse. Kroppen er aflang, halen er stor og forsynet med en vifte. Den har blålig eller brunlig farve, som består af rødt og blåt pigment. Pudsigt nok er det kun det blå pigment, der nedbrydes ved kogning. Krebs er en særdeles lækker spise. Indholdet af hale, kløer og krop spises eller suttes. Efter manges mening smager krebs endnu bedre end hummer.
Levested:
Krebsen lever i vandløb og vandhuller på lavt vand, hvor vandet er godt iltet og rent, og hvor det naturlige kalkindhold er stort. Krebs tåler ikke høje temperaturer og søger derfor skygge midt på dagen.
I sidste århundrede bredte en ondartet krebsepest sig fra Frankrig til til de øvrige europæsiske lande. Denne dødlige sygdom ødelagde næsten hele krebsebestanden. Det er aldrig lykkedes at få bestanden op på nivauet fra før pesten indtraf. Svenskerne har med held indført en anden krebseart fra U.S.A., signalkrebs (Pacifastacus leniusculus), der er mindre sårbar overfor sygdomme.
Føde:
Krebsens kost variere - lige fra snegle og insekter til planter. Krebsen er byttedyr for bl.a. ålen og ferskvandskvabben.
Fangstperiode:
Hunkrebsen er totalfredet fra 1. oktober til 31.juli og hankrebsen fra 1. oktober til 31.marts.
Udnyttelse:
Fersk.
Konserveret.
Dybfrossen.
|
