|
Konksnegl
|
(Buccinum undatum)
|
|
|
|
|
Kendetegn:
Typisk for konksneglens kegleformede sneglehus er de spiralformede ribber, som krydses vinkelret af lyse furer. Farven er lysebrun til sandfarvet. Selve sneglen har en slags ånderør, siphonen, igennem hvilket sneglen kan indånde rent iltet vand. Sneglen er hvid til støvet rosa i farven. Konksneglen er en vigtig ingrediens i der franske køkken, men udnyttes ikke særligt kommercielt i Danmark. Kødet smager udemærket, men har ofte en lidt gummiagtig konsistens.
Levested:
Konksneglen lever ned til 1200 meters dybde på sandet eller blandet bund. På trods af det klodsede sneglehus bevæger den sig relativt hurtigt og ubesværet. Den er almindelig udbredt overalt i danske farvande.
Føde:
Konksneglen er i vidt omfang et rovdyr, der lever af orme og muslinger; den er ofte ådselæder, der angriber døende eller døde fisk i fiskenettene.
Fangstperiode:
Fanges året rundt.
Udnyttelse:
Fersk.
|
|